Pædagogisk tilgang

På Marie Grubbe arbejdes der ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme både i og udenfor undervisningen. Det betyder, at der tages udgangspunkt i neuropsykologiens viden om hvordan hjernes strukturer og processer regulerer adfærd, og dermed også hvordan en dysfunktion i hjernen kan føre til en uhensigtsmæssig adfærd i mødet med omgivelserne. På baggrund af den neuropsykologiske viden tilrettelægges den pædagogiske praksis, så eleverne lærer at møde verden og opnår så høj en grad af livsduelighed og uafhængighed som muligt.
Den neuropsykologiske viden opnås via testning af elevens kognitive funktioner. Undersøgelse af kognitive funktioner er dermed et vigtigt redskab, da det er disse testresultater, der bruges til at sikre hver enkelt elev optimale muligheder for at tilegne sig kompetencer.

Marie Grubbe modtager ekstern supervision til neuropsykologisk testning og efterfølgende neuropædagogisk tilrettelæggelse af:

  • Kim Rune Hansen, neuropsykolog fra Neuropraxis i Næstved.
  • Anita Holm, specialpædagogisk konsulent.
  • Runa Semou, familieterapeut.